Studiefinansiering: Sådan klarer du dig gennem studiet på en SU
Livet på SU kan være hårdt. Det kender de fleste studerende formentlig til. SU´en udgør i 2017 6.015 kr. om måneden, hvilket man ikke kommer ret langt for hvis man samtidig læser i en af de større studiebyer og ofte skal betale det meste af SU´en blot for at få tag over hovedet. Derudover kommer alle de faste udgifter til El, varme, vand, telefon, internet, mad, byture og tv-pakkke. Det er dermed nærmest umuligt at få økonomien til at hænge sammen som studerende hvis man ikke har anden indtægt end statens uddannelses støtte.
Alternativer
Hvis man ikke kan klare sig for de 6.015 kr. staten har valgt at støtte studielivet med er du nødt til at overveje alternativer. Først og fremmest kan tilvælge et ekstra SU-lån som suplerer SU´en med en månedlig udbetaling på 3.078 kr. Disse penge forrentes med 4% årligt i den tid du læser og derefter 1% + den til enhver tid gældende diskonto. Dette betyder på dansk at renten på SU-lånet vil variere med den rente natinalbanken nu engang vælger at fastsætte.
Dette kan være et ganske fornuftigt valg og er altid at foretrække i forhold til de lån du finder her på Lån penge eller kan få i banken. Du skal dog altid huske at pengene selvfølgelig skal betales tilbage på et tidspunkt. Tilbagebetalingen starter typisk to år efter endt studie og løber herefter i ti år. Det månedlige beløb som skal tilbagebetales afhænger af størrelsen på lånet. Tager dit studie 5 år, kan du regne med at skulle betale 2- 3000 kr. tilbage hver måned i ti år.
Studiejobs
Et alternativ til at låne penge er naturligvis at tage et arbejde. Der findes mange forskellige typer af studiejob som kan være et glimrende alternativ til at lån penge. De fleste foretrækker at finde et arbejde i en virksomhed der er relevant for deres studie. Dermed kan man dygtiggøre sig inden for sit felt samtidig med at man tjener lidt penge. Derudover vil man også opleve at det er betydeligt nemmere at finde et job efter studiet hvis man allerede har erfaring inden for sit felt. Denne slags jobs hænger dog ikke på træerne, da der er rift om de gode studiejobs.
Der findes en lang række andre jobs man kan bestride som studerende. Eksempelvis; afrydder, bartender, servering, supermarked og lagerjobs. Mulighederne er nærmest uendelige så det handler egentligt blot om at spørge lidt rundt i byen og eventuelt også høre de medstuderende hvor man kan finde sig et job. Mange bliver særligt glade for jobs i bylivet, da man på den måde kombinerer arbejde med fest og glade dage.
Lønnen for studerende ligger typisk på 110 – 150 kr. i timen alt efter hvor og hvornår man vælger at arbejde. Man skal være opmærksom på at der er grænser for meget man som studerende må tjene ekstra ved siden af sin SU. Dette beløb hedder i 2017 12.071 kr. pr. måned.
Brug for et lån?
Har du endnu ikke fundet et studiejob og har brug for et lån findes der hurtige alternativer. Vores service er sat i verden for at hjælpe dig med at finde det bedste lån. Herunder kan du læse mere om de forskellige låneformer: